Vidner fortæller mandag aften til Presse-fotos.dk, at en kælder er styrtet sammen. Politiet melder samtidig om en redningsopgave
Mandag klokken 21.30 har politiet, brandvæsenet og ambulancetjenesten modtaget et alarmopkald fra en adresse.
Derfor er flere brandbiler samnmen med en patrulje og en ambulance hastet ud mod stedet, hvor de ankom få minutter senere.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Udrykningen er sket til adressen Udsigten i Aarhus-bydelen Brabrand, hvor de indledende meldinger lyder på, at en kælder kan være styrtet sammen.
“Der er i hvert fald nogle vidner, der fortæller mig, at det er sket. En person skal være lettere tilskadekommen,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
Redaktionen har været i kontakt med Østjyllands Politi, der hverken kan be- eller afkræfte, at der er tale om en sammenstyrtet kælder, eller at der er sket personskade.
“Jeg kan sige, at det skyldes en redningsopgade. Det er ikke en opgave for os, du skal tale med brandvæsenet,” siger vagtchef Martin Christensen ved Østjyllands Politit til Presse-fotos.dk.
Presse-fotos.dk har endnu ikke haft held til at komme igennem til en uddybbende kommentar hos brandvæsenet.
Presse-fotos.dk følger sagen …


