Paradise Hotel-stjerne hastet på hospitalet

Den tidligere Paradise Hotel-deltager Stina Petersen blev natten til onsdag hentet i en ambulance og hastet på hospitalet

Det var en dramatisk nat, som den i dag 35-årige tidligere paradiso Stina Petersen oplevede natten til onsdag, da hun i al hast måtte tilkalde en ambulance til sit hjem.

Ifølge en Instagram-story, som hun lagde op, var iltmætningen af hendes blod nemlig så lav, at hun måtte ringe 112.

På storyen skrev hun blandt andet ‘venter på ambulance’ og ‘min nat bliver ikke sjov’.

Da ambulancen ankom til hendes hjem, blev hun bragt på hospitalet, hvor hun siden har ligget indlagt, oplyser Stina Petersen torsdag til Ekstra Bladet.

‘Det nyeste er, at de mistænker lungebetændelse, men de undrer sig over, at mine infektionstal ikke er forhøjet. Men røntgen viser, at jeg har en betændelsestilstand i mine lunger,’ siger Stina Petersen til mediet.

Hun frygtede oprigtigt, at det var hendes hjerte, der drillede – men det var det heldigvis ikke.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Stina Petersen fra Paradise Hotel sæson seks, 2010. Foto: Privat

Stina Petersen må til gengæld væbne sig med tålmodighed, indtil hun modtager lægernes vurdering om, hvad den endelige årsag er.

Ifølge Netdoktor er et normalt iltmætningsniveau på mellem 95 procent og 100 procent, men Stinas Petersens faldt helt ned til 77 procent.

Den tidligere paradiso håber på, at hun i løbet af torsdagen kan blive udskrevet fra hospitalet.

‘Jeg har mega dårlig samvittighed. Mest over, at jeg ikke føler, at jeg kan være der for mine børn,’ oplyser hun til Ekstra Bladet. 

Stina Petersen er kendt fra Paradise Hotel sæson seks, der blev vist i 2010. Her blev hun særligt kendt for sine konflikter med Amilie Szighety.

Der er fortsat mange lys, blomster og sørgende ved skolen, hvor skoleskyderiet fandt sted. Presse-fotos.dk er også til stede og du kan se billederne fra det flotte blomsterhav her