Lørdag den første februar blev en kvinde udsat for en chokerende hændelse. Nu søger politiet hjælp til at finde den mistænkte.
En kvinde var ude og løbe da en mand pludselig overfaldt hende. Kvinden slog alarm og fortalte politiet, at manden havde skubbet hende omkuld og tage kvælertag på hende.
Kvinden fik kæmpet sig fri, hvorefter manden flygtede. Da politiet ankom til Kystagerparken i Hvidovre og gik straks i gang med at sikre spor omkring overfaldsstedet.
Det har dog ikke været muligt at komme frem til en gerningsmand og derfor søger Københavns Vestegns Politi nu hjælp i offentligheden.
Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Gerningsstedet for overfaldet er på den nordlige sti i Kystagerparken ca. 300 meter sydøst for Åmarken Station. Efter hændelsen var dele af parken afspærret af politiet, og området er blevet gennemsøgt for spor blandt andet med brug for politihunde”, skriver Københavns Vestegns Politi.
Politiet har endnu ikke pågrebet gerningsmanden, men har sendt en beskrivelse af den mistænkte.
Han beskrives som:
- Afrikansk af udseende
- Mellem 16 og 25 år
- Taler dansk uden accent
- Iført sort jakke og hættetrøje
Politiet vil gerne høre fra vidner, som kan kontakte politiet på 114, hvis man har oplysninger.
“Vi har ikke lagt os fast på motiv for overfaldet – men vi hører meget gerne fra vidner, der har set noget mistænkeligt i området før, under eller efter hændelsen,” siger politikommissær Kåre Laustsen.
Samme dag søger politiet vidner til en påkørsel, hvor en ældre mand er blevet ramt af en bil.