Airbags udløst: Biler støder hårdt sammen i kryds

Onsdag eftermiddag er både politi og Falck ankommet i et kryds, hvor to biler er kørt sammen.

To biler har sent onsdag eftermiddag været involveret i et hårdt færdselsuheld i et kryds.

Både politiet og Falck er derfor ankommet ved krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Både Falck og Fyns Politi befinder sig i øjeblikket på uheldsstedet.

‘Falck og politiet er fremme og ved at få bilerne væk fra vejbanen,’ lyder det fra Presse-fotos.dk’s udsendte på stedet.

Billeder vidner om, at i hvert fald den ene bils airbags er udløst efter uheldet.

Derudover ses samme bil have skader særligt på den ene side, mens den anden bils front er mast.

Der er dog ikke yderligere meldingen om, at der skulle være sket nogen personskade i forbindelse med hændelsen.

Tidligere på eftermiddagen er en mand forulykket i sin bil ved indkøbcenteret Field’s. Manden er blevet hastet med eskorte mod hospitalet.