Politi melder ud: Robert Hansen skal ikke sættes på fri fod

Robert Hansen kommer til at ruske tremmer noget tid endnu.

Politiet står nu fast på, at Robert Hansen ikke kommer til at blive løsladt foreløbigt.

De mener, at der fortsat er en risiko for, at skuespilleren kan påvirke forklaringerne fra den kvinde, der er forurettet i sagen mod ham.

Det handler også om eventuelle vidner, der kan blive påvirket, skriver B.T., som har talt med specialanklager Sofie-Amalie Brandi fra Københavns Politi.

Hun siger:

‘Når der er fristforlængelse 15. januar ved Retten på Frederiksberg kommer anklagemyndigheden til at begære Robert Hansens varetægtsfængsling forlænget på det hidtidige grundlag’

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Foto: Instagram.

Sagen drejer sig om flere voldsepisoder, hvor Robert Hansen ifølge politiet skulle have udført grov og simpel vold.

Ifølge sigtelsen har episoderne fundet sted 26. november, 2. december og 4. december.

Mediet skriver, at da Østre Landsret kort før jul tog stilling til fængslingsgrundlaget, var der ifølge landsretten alene mistankegrundlag for at fængsle Robert Hansen for simpel vold.

‘Vi mener fortsat, at der både er en påvirkningsrisiko og en gentagelsesfare. Selvom efterforskningen nu er ved at være afsluttet, kan der godt være en risiko for, at den sigtede kan påvirke den forurettede og vidner,’ siger politiets anklager til mediet i forbindelse med, at politiet vil have Robert Hansen varetægtsfængslet fortsat.

Robert Hansen har hele tiden nægtet sig skyldig i forhold til de tre voldsanklager.

‘Vi vil gå efter en løsladelse. Vi mener, at der hverken er en påvirkningsrisiko eller fare for gentagelse,’ siger Robert Hansens forsvarer advokat Erbil Kaya til mediet og fortsætter:

‘Alle tre episoder er foregået hjemme i Robert Hansens lejlighed, så sandsynligheden for at folk skulle komme der igen og der sker noget nyt, er vel nu ret begrænset. Han bor alene, og man kan jo lade være med at troppe op, hvis man ikke har lyst’

Presse-fotos.dk vil dække retssagen, hvor selve retsmødet finder sted ved byretten på Frederiksberg. Både anklager, forsvarer og Robert Hansen vil deltage via videoforbindelser.

Elbiler slipper for afgifter. Faktisk kan en afgift baseret på køretøjets vægt, ligesom den tidligere danske vægtafgift, være en langt mere retfærdig løsning. Det mener britiske forskere.