Torsdag aften er beredskabet ankommet til en bilbrand på motorvejen. Det ene spor er derfor blevet spærret.
Den brændende bil står i nødsporet, men der er kraftig røgudvikling på stedet. Derfor er det ene spor blevet spærret, mens brandslukningen står på.
Bilen er brudt i brand under kørslen, men der er ikke kommet meldinger om, at personer skulle være kommet til skade i forbindelse med hændelsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Beredskabet er fortsat til stede på Rute 15 fra Aarhus mod Hårup mellem Låsby og Hårup, hvor man er i gang med at få kontrol over røgen.
Der kommer til at være spærret i det ene spor i noget tid endnu, men trafikken kan glide forbi den brændende bil.
Bilister opfordres til at køre forsigtigt, da der kan være nedsat sigtbarhed på stedet.