En 17-årig pige blev mandag morgen fundet livløs ved Blågårdsstræde i Roskilde. Rygterne har sidenhen været mange, nu deler politiet lidt flere oplysninger omkring hændelsen.
Det var angiveligt en stor bil, som påkørte den 17-årige pige fra Roskilde området.
En så stor bil, at føreren ikke opdagede, at den 17-årige pige hang fast i hans sidespejl via hendes egen taske.
Hverken føreren eller andre i nærheden opdagede det i ly af det mørke og dårlige vejr.
“Det er videoovervågning, der har kortlagt rigtig store dele af hændelsesforløbet,” sagde vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til Sjællandske Nyheder i går.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Den 17-årige pige blev påkørt ved Stændertorvet i Roskilde, hvor hendes taske altså hang sig fast i bilens sidespejl, og hun blev hængende der i et godt stykke tid uden for bevidsthed.
Chaufføren steg ikke ud af bilen og derfor opdagede han altså ikke, at den 17-årige pige hang der.
Efter 12-15 minutter kørte han videre.
Da chaufføren tog et højresving faldt pigen ned fra sidespejlet, hvor hun blev opdaget med det samme og man fik ringet 112.
“Hun er fortsat indlagt i kritisk tilstand,” siger kommunikationschef Thomas Kristensen til Sjællandske Nyheder.
Frankrig støtter Grønland og Danmark og sætter sig imod Donald Trump.