Frygter livløs mand kan ligge i Ørstedsparken

Politiet er sammen med øvrigt redningsmandskab til stede i og omkring Ørstedsparken i København, hvor man frygter, at en person kan ligge omkommet

Fredag eftermiddag bliver der foretaget droneoverflyvninger ved blandt andet Ørstedsparken.

Det skyldes ifølge Københavns Politi frygten for, at en person kan ligge hjælpeløs eller død i området, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Esben Godiksen til Presse-fotos.dk.

“Det er korrekt, at vi foretager en eftersøgning af en forsvundet person. Vi kigger efter, om han ligger derinde – men vi har ingen særlig mistanke på nuværende tidspunkt,” siger vagtchefen.

Det er i anledningen af den 80-årige Alvaros forsvinden onsdag aften, da han gik fra sin adresse på Gråbrødre Torv i Indre By, at både Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi befinder sig i området.

“Nu har vi dagslys, og så prøver vi at udnytte det, som vi nu en gang kan. Det er blandt andet ved at kigge i våd- og græsarealer,” siger Esben Godiksen.

Ifølge vagtchefen er politiet på bar bund i eftersøgningen, og blandt andet derfor kom beredskabet fredag morgen med et opråb til københavnerne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her foretager Hovedstadens Beredskab droneoverflyvninger ved søen i Ørstedsparken

Tidligere har Alvaros datter Sara Ferreira også efterlyst sin far i et facebook-opslag.

“Vi er selvfølgelig vildt bekymrede. Vi ved ikke, om han er blevet så forvirret, at han er gået i den helt forkerte retning. Eller om der er sket noget andet skræmmende,” skrev hun blandt andet.

‘Han er aldrig tidligere forsvundet fra sit hjem – er ikke typen, der ‘strejfer’, så umiddelbart har vi svært ved at gennemskue, hvor han kunne være endt/hvor langt væk han kunne være kommet,’ tilføjer datteren i Facebook-opslaget.

Ifølge datteren Sara Ferreira er Alvaro 172 centimeter høj og spinkelt bygget.

Han er iført sorte briller, mørke bukser, en flaskegrøn silke-bomber, en hue/kasket og en sort Fjällräv-rygsæk.

Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Københavns Politi på telefon 1-1-4.

Se et billede af den forsvundne mand nederst:

Et barn er afgået ved døden efter en voldsom busulykke, melder redningsmandskabet nu. Flere andre er tidligere meldt døde.