Nyfødt baby fundet død

Politiet har været ude og efterforsket en adresse, hvor man nu kan melde ud, at der er blevet fundet et livløst nyfødt barn.

Politiet rykkede ud til stedet sent fredag aften, hvor både teknikere, betjente og folk fra Beredskabsstyrelsen også var med.

Gennem hele natten har efterforskningen stået på og nu kan politiet melde ud, at man har fundet en baby, som er afgået ved døden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiets teknikere har arbejdet på adressen hele natten

En ung kvinde er blevet sigtet for at have dræbt det nyfødte barn, som er blevet fundet på en adresse i Sandved ved Næstved.

Barnet er født samme aften som politiet er rykket ud til stedet. Kvinden har, ifølge sigtelsen, dræbt barnet kort efter fødslen.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

“På en adresse i Sandved blev der i går aftes fundet et livløst nyfødt barn. Politiet har arbejdet på stedet hele aftenen og det meste af natten, og en yngre kvinde er nu blevet anholdt og sigtet for at have dræbt sit nyfødte barn lige efter fødslen”, lyder det i pressemeddelelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Kvinden er blevet anholdt på adressen og skal fremstilles i grundlovsforhør senere i dag.

Politiet skriver også, at denne sag ikke har noget med sagen fra Slagelse at gøre. Her er samme politikreds fortsat i gang med at lede efter et spædbarn, som angiveligt er blevet begravet i en park.