Om det er de gratis goodiebags eller bare et godt tilbud, som får folk til at storme mod åbningen af Bigdollar, ved de kun selv. Men mange mennesker er mødt op.
‘Lave priser hver dag’
Sådan lyder postulatet fra Bigdollar, der netop har åbnet en ny butik i Danmark.
Et andet slogan er slået stort op på den nye facade ‘FORANDRE, FORNY, FYLD OP, FEST LØS’
Om der helt konkret er tale om en fest i den nye Bigdollar er ikke til at sige. Dog er fremmødet på åbningsdagen fredag ikke til at tage fejl af.
Folk står i lange rækker ned ad siden.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Danskerne er i stigende grad glade for alt-mulig-butikker med lave priser. Temu er i høj grad en platform, der har vundet indpas hos danskerne eksempelvis.
Bigdollar tilbyder et fysisk varehus, hvor priserne samtidigt er skruet så langt ned som muligt.
Derfor kan du få alt fra bamser til stegepander, og hvad hjertet ellers kunne begære i butikken.
Helt konkret foregår åbningen af Bigdollar i dag i Grenaa, hvor der blev uddelt goodiebags til de første 200 betalende kunder.
Åbningsfesten, som de selv kalder det, startede ved butikkens åbning. De første mennesker stod allerede i kø klokken 6.30 fortæller Presse-fotos.dks udsendte fra Bigdollar i Grenaa.
Endnu mere specifikt ligger butikken på Hesselvang. Læs mere om kæden og find din nærmeste her.
På Trustpilot er anmeldelserne af kæden svingende. Her scorer Bigdollar 2,5 ud af 5 i alt, og anmeldelserne lyder på alt fra ‘Et sted vi ikke kommer igen!’ til ‘Sådan skal servicen være!’. ‘Super lave priser, elendig service,’ skriver en tredje, der altså både synes det ene og det andet.
Bedøm selv – eventuelt i den nu åbnede Bigdollar, hvor der altså er åbningsfest fredag.