Flere udrykningskøretøjer er rykket ud til et færdselsuheld på en befærdet gade i København
Torsdag eftermiddag kort før klokken 14.00 er Hovedstadens Beredskab sammen med Københavns Politi til stede på Ålekistevej i Vanløse.
Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om et færdselsuheld.
Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om fire køretøjer, der kan være stødt sammen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Billeder fra stedet viser, at Ålekistevej under beredskabets arbejde på uheldsstedet har været afspærret i begge retninger.
Samtidig holder flere biler ødelagte i kanten af vejen.
Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet alvorligt til skade.
Presse-fotos.dk er ikke bekendt med de nærmere omstændigheder.