Regeringen har sænket de konkrete forventninger til, hvor mange drivhusgas-reduktioner klimateknologien pyrolysen kan levere.
I regeringens nye strategi for pyrolyse skal teknologien reducere landbrugets udledning med 300.000 ton i 2030.
Det er lavere end det potentiale, Folketinget tidligere har navigeret efter.
I landbrugsaftalen for 2021 blev det anslået, at teknologien kunne reducere to millioner ton CO2-ækvivalenter i 2030.
Klimaminister Lars Aagaard forklarer, at teknologien skal ses an og indfases gradvist, og at man derfor går mere realistisk til værks nu.
– Det er betydeligt mindre end det, man vurderede tidligere, men det er vigtigt for mig som klimaminister, at de teknologier, man arbejder med, der er der lavet en faglig vurdering af realismen i skaleringen, siger han.
– En ting er at have et teknisk potentiale. Noget andet er, at anlæggene skal bygges.
Skiftende regeringer har de seneste år tillagt pyrolyse en central plads i omstillingen af landbruget.
Teknologien tager organisk affald fra landbruget, der i dag udleder drivhusgassen metangas til atmosfæren, og varmer det op med høje temperaturer.
I den proces bliver eksempelvis gylle til biokul, der kan indkapsle og lagre drivhusgassen, i stedet for at den spredes over marker med udledning til følge.
Regeringen har med den grønne trepart afsat 10 milliarder kroner til teknologien over de kommende år.
Det skal den nye strategi sikre gennemførslen af. Lars Aagaard kalder det også et konkret arbejdsprogram for teknologiens udbredelse.
Kommuner skal ændre deres lokalplaner, miljøeffekten af biokullet skal vurderes, og så skal tilskudsordningen for de 10 milliarder kroner indrettes, så den ikke bryder EU-regler om statsstøtte.
Spørgsmål: Har man tidligere været forblændet af teknologiens potentiale i lyset af de lavere reduktioner?
– Jeg skal ikke kloge mig over baggrunden for tidligere vurderinger. Jeg går op i de fremadrettede vurderinger, hvor vi har vurderet det på flere parametre, siger Lars Aagaard.
Han påpeger dertil, at teknologien ikke kun skal levere på 2030-målet, men at den skal vokse sig mere omfattende i årtiet derefter for at kunne levere til et klimaneutralt samfund.
