En dansk eks-barnestjerne og skuespiller er netop blevet idømt 11 års fængsel ved Københavns Byret for at have begået alvorligt kriminalitet
“Jeg manglede penge, og jeg fik en mulighed for at tjene nogle lette penge. Jeg fik udleveret en telefon, og jeg skulle vente på en besked. Så fik jeg en adresse.”
“Jeg fik også at vide, at der var tale om en hvid og rød lastbil, som jeg skulle mødes med. Jeg fik det typisk at vide dagen før. Andre gange var det en varebil, der kom.”
Sådan lyder det onsdag formiddag i Københavns Byret ifølge B.T. fra den tidligere barnestjerne og skuespiller Nicklas Svale Andersen, som netop er blevet idømt 11 års fængsel for at have været i besiddelse og videre-distribueret omkring 120 kilo kokain.
33-årige Nicklas Svale Andersen har tidligee spillet rollen som Mathias i Tempelriddernes skat og har desuden medvirket i filmen Af banen!
Nicklas Svale Andersen forklarer i Københavns Byret, at han begyndte med at distribuere de store mængder kokain, fordi han angiveligt manglede penge, mens han gik på sit HF-studie.
Han modtog omkring 12 kilo kokain per levering fra en lastbil eller varebil og fik typisk mellem 5.000 til 10.000 kroner per gang.
Eks-barnestjernen fortæller selv i retten, at han ikke kender bagmændene i sagen.
Nicklas Svale Andersen har ifølge hans forsvarsadvokat Danni Richter ikke nogen tidligere domme.
Det var i strafudmålingen en formidlende omstændighed, at Nicklas Svale Andersen har gået til erkendelse tidligt i forløbet.
“Jeg kan ikke ændre på fortid, men jeg vil gerne ændre på min fremtid,” sagde skuespilleren i retten, da han fik lov at få det sidste ord inden domsafsigelse.
Det er på nuværende tidspunkt ikke klart om anklagemyndigheden ved NSK vil anke dommen.
Anklager Laura Jensen siger i forbindelse med domsafsigelse, at hun ikke er helt tilfreds, og at det er i den lave ende.