København inviterer til Teatermagi i efterårsferien

Illustrationsfoto: København inviterer til Teatermagi i efterårsferien.
Illustrationsfoto.

Kulturhuse og biblioteker i København inviterer til Teatermagi i efterårsferien. Her kan små og store opleve eventyrlige forestillinger.

Københavnske kulturhuse og biblioteker inviterer til festivalen Teatermagi i efterårsferien. Det er en festival med flere end 80 forestillinger og en række workshops fordelt over hele byen.

Det skriver Ritzau.

Teatermagi byder på aktiviteter for enhver smag, uanset om du er til danse-, dukke- eller musikteater.

‘Teater kan bevæge og betage, vække nysgerrigheden og give oplevelser for livet. Med Teatermagi i efterårsferien vil vi give københavnske børn og deres familier mulighed for at opleve magien ved teatret. I år er der forestillinger i endnu flere bydele. Det er godt, for alle børn skal have adgang til kultur, hvis København for alvor skal være børnekulturhovedstad. Så tag i teatret,’ lyder det således fra kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).

Rekordstor festival i København

Festivalen er både til små og store og bliver i år afholdt i en række bydele i København. Det drejser sig om bydelene Indre By, Østerbro, Sydhavn, Valby, Amager, Bispebjerg, Vanløse og Brønshøj-Husum.

Programmet er endda rekordstort i år med eventyrlige forestillinger af høj kvalitet.

‘Danmark er kendt for at have verdens bedste teater for børn og unge: Teater der tager børns liv alvorligt, og som giver mulighed for refleksion, fantasi, samtale og spejling. Vi er stolte af at præsentere så meget forskelligt teater af så høj kvalitet for Københavns unge borgere og deres familier. Vi glæder os til at byde velkommen i teatersalen i efterårsferien,’ siger Katrine Wallevik, der er koordinator på festivalen.

Festivalen Teatermagi kører i efterårsferien mellem den 11. og 20. oktober. Ifølge festivalen er teaterforestillingerne endda til en overskuelig pris.

Du kan læse mere om Teatermagi samt læse om det fulde program her.

Thorvaldsens Museum i København inviterer til gratis udstillingsåbning af deres nye særudstilling.

ONP.