Både politi og brandvæsen er rykket ud til et butikscenter på den københavnske vestegn i forbindelse med et alarmopkald fra stedet
Onsdag middag er Københavns Vestegns Politi sammen med Hovedstadens Beredskab til stede i flere udrykningskøretøjer på en parkeringsplads ved Albertslund Centret.
Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om et færdselsheld.
Ifølge Presse-fotos.dks udsendte til stedet er uheldet sket mellem to personbiler, der begge har fået store skader.
“Det undrer mig meget, at bilerne er så ødelagte, som tilfældet er. Man må kun køre ti kilometer i timen, men der er tilsyneladende en, der har kørt en del hurtigere,” siger vores udsendte.
Han fortæller, at der ikke umiddelbart har været en ambulance fremme til uheldet.
“Jeg har ikke set en ambulance – og intet tyder på, at der skal være sket personskade,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)
På billeder fra stedet kan det ses, at brandvæsenet er ved at foretage oprydning efter uheldet, mens betjente er i kontakt med de involverede parter.
Anmeldelsen om uheldet er indløbet klokken 10.55.