Den sorte svane: Nu kommer konsekvenserne

Et nyt lovforslag skal gøre op med hvidvask igennem advokaters samleklientkonto. Det skal være med til at styrke bankernes muligheder for at sikre sig imod hvidvask.

Mange danskere fulgte med forargelse dokumentaren ‘Den sorte svane’, da den kørte over skærmen. Det er efterhånden nogle uger siden, at sidste afsnit blev sendt, og nu kommer der så et længe ventet lovforslag, der skal forsøge at mindske den lemfældige omgang med danskernes penge.

Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Ideen med det nye lovforslag, der er fremsat af regeringen, er at forpligte en advokat til at indhente identitetsoplysninger og relevante data, så pengeinstituttet, der fører advokatens samleklientkonti, kan finde frem til identiteten på klienten.

Der skal altså fremover være klare regler for udveksling af identitetsoplysninger.

Det skal være mere gennemisigtigt – pengeinstitutterne skal blandt andet kunne bede advokaterne om personoplysninger vedrørende deres klienter, uden at advokaten kan undskylde sig med tavshedspligt.

Dette skal være med til at vanskeliggøre misbrug med samleklientbankkonti, og forhåbentligt minimere risikoen for hvidvask og grov udnyttelse.

Det er et forslag som skal hjælpe med at sikre mod den slags tricks, som vi så fremført i Den sorte svane.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger således i deres pressemeddelelse:

”Jeg blev som rigtig mange andre dybt forarget over at se, hvordan personer fra samfundets elite og voldsparate kriminelle så ud til at hjælpe hinanden med at svindle og bedrage vores fælleskasse i dokumentaren ’Den sorte svane’. Det er dybt forkasteligt, men desværre ikke overraskende at se, hvordan blandt andet advokaters samleklientkonti blev udnyttet. Med det nye lovforslag vil vi fra regeringens side gøre det lettere for bankerne at lave effektiv hvidvaskkontrol af advokaternes samleklientkonti. Det er afgørende, at bankerne får kendskab til identiteten på de klienter, der har penge stående på samleklientkontiene, så kontiene ikke kan misbruges til f.eks. hvidvask.”

Problemstillingen i mange tilfælde er, at advokaten, som er pålagt tavshedspligt, kan bruge netop denne til at skjule informationer om klienten, over for pengeinstitutterne.

De har derfor ikke en forpligtigelse til at indhente den nødvendige dokumentation, og stille den til rådighed for pengeinsituttet, der fører klientbankkontoen.

Med regeringens nye lovforslag forsøger de at forpligte en advokat til at indhente identitetsoplysninger til kontrol af identiteten.

Oplysninger skal derefter stilles til rådighed for det valgte pengeinstitut, hvor samleklientkontoen føres. På den måde sikrer man at pengeinstituttet får kendskab til kundens identitet.

Samtidig sikre man, at advokaten kan stille disse oplysninger til rådighed uden at bryde sin tavshedspligt.

Det nye lovforslag sendes til offentlig høring i fire uger. Det forventes fra regeringens side, at forslaget kan fremsættes til den kommende folketingssamling.

I dag er også afslutningen på en meget lang epoke i dansk politik

Foto: Signe Hald/ft.dk