Fyrværkeri og røg: FCK-Brøndby er i gang!

Det klassiske storkøbenhavnske derby mellem FCK og Brøndby er gået i gang, og inden da har de to holds fans også markeret sig.

Brøndbys fans har fyret fyrværkeri af på deres tribuneafsnit, og der er en tifo og røg at se hos de mest passionerede FCK-fans.

Det er ganske vist ikke tilladt at affyre fyrværkeri i forbindelse med fodboldkampe. Men det lykkes ofte for fans at smugle fyrværkeriet derind alligevel.

Inden kampen har Brøndby-fans marcheret igennem byen. Det kan du læse mere om ved at klikke HER.

Politiet har på forhånd advaret mod uro, og ordensmagten har indført skærpet strafzone omkring Parken, hvor kampen spilles.

Det betyder, at der er dobbelt straf for lovovertrædelser. Det kan du læse mere om ved at klikke HER.