Det rene van(d)vid: Vigtig vej i København spærret

Regn i voldsomme mængder søndag har efterladt gigantiske vandpytter i hovedstadsområdet.

I Nordhavnstunnelen på Østerbro i København er der ganske enkelt opstået en hel lille sø, så det ikke længere er muligt for bilisterne at køre igennem tunnelen, som det kan ses på billederne og videoen her på siden.

LÆS OGSÅ: For meget vand i Vanløse

Københavns Politi skriver på X (det tidligere Twitter):

“Vi modtager lige nu flere anmeldelser om oversvømmede områder som følge af regnen samt anmeldelser om kloakdæksler, der løfter sig pga. vandmasserne. Vi opfordrer til, at folk kører efter forholdene og ikke kører ned i oversvømmede lavninger.”

Hovedstadens Beredskab skriver på X:

“Der er kommet en del nedbør i vores område. Oplever du vand i din private bolig, skal du ringe til akutnummer ved dit forsikringsselskab. 1-1-2 skal KUN benyttes hvis der er fare for menneskeliv eller store værdier.”