Metrodrift indstillet efter dødsulykke

Metrodriften i København er torsdag morgen berørt af dødsulykke på Lindevang station.

Torsdag morgen er en kvinde afgået ved døden efter at være blevet påkørt af et metrotog ved Lindevang station på Frederiksberg.

Metrolinjerne M1 og M2 er berørt af påkørslen på Lindevang station, der har kostet en kvinde livet.
Et stort redningsberedskab bestående af brandvæsen, politi, ambulance og læge er på stedet.
Metrotoget, der ramte kvinden, tømmes for passagerer, der må finde anden transportform på den videre rejse.
Der er uvist hvor længe metrodriften forbi Lindevang station vil være indstillet.
Lindevang station ligger mellem Frederiksberg og Vanløse.

OPDATERING: Ung kvinde dræbt af Metro på Frederiksberg