Kort solfornøjelse: Her kommer der skybrud igen

Efter det voldsomme vejr forleden har mange danskere fået en anelse sol de sidste par dage. Det slutte nu drastisk flere stedet i landet.

Hvis vejrguderne i disse dage var et stykke bagværk, så ville de være en romkugle.

Der er samlet ind fra lidt af hvert, og man kan forvente alt fra solskinsvejr til skybrud.

Fra skybrud, til solskinsvejr, til skybrud.

‘Et lavtryk syd for Irland bevæger sig mod nordøst og tilhørende frontzone bevæger sig ind over Danmark med regn- og tordenbyger,’ skriver DMI i 7-døgnsudsigten og fortsætter:

‘Fredag aften og natten til lørdag ser ud til at kunne blive særdeles våd da et frontsystem bevæger sig op over Danmark sydfra og her bliver liggende en stor del af lørdagen’

Der er der forskel på, hvordan de forskellige landsdele bliver ramt.

I morgen kan flere dele af landet forventes at blive ramt af regn- og tordenbyger med skybrudsintensitet.

Det kommer primært til at gå ud over den nordlige og østlige del af landet.

Resten af landet vil bakse med regnvejr af lidt mindre intensitet – og mere i byger.

Dog vil solen faktisk stikke sit ansigt frem flere gange nogle steder i landet, og man kan altså trods regnvejret forventet temperaturer op til 20 og 25 grader.

Langs vestkysten bliver det dog køligere.

Torsdag vil ligeledes være præget af en hel del byger og lidt lavere temperaturer, før det rigtig går løs med massiv regn i hele landet fredag.

Det ustadige vejr fortsætter over weekenden ifølge DMI.

En 20-årig student blev i sidste uge fundet død i en sø i Viborg. Nu er dødsårsagen klarlagt, læs den historie her.