En mand er blevet slået ned foran et gymnasium. Han er blevet kørt på hospitalet med en flænge i hovedet. Politiet har iværksat en efterforskning
Midt- og Vestsjællands Politi er tirsdag aften ved 20-tiden rykket talstærkt ud til parkeringspladsen ved Greve Gymnasium, hvor man har fået en anmeldelse om et voldeligt forhold.
Det bekræfter vagtchef ved politikredsen Boye Rasmussen over for Presse-fotos.dk.
“Vi har fået en anmeldelse om, at en mand er blevet overfaldet af fire andre personer – men vi har med folk at gøre, der ikke er så meddelsomme til politiet,” siger vagtchefen og tilføjer:
“Den forurettede er ikke kommet alvorligt til skade, men han er formentlig blevet slået i hovedet og har i den forbindelse fået en flænge.”
(Artiklen forsætter under billedet)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2024/05/436007069_458254583357056_8668222381855619667_n-1024x576.jpg)
På nuværende tidspunkt er politiet ikke skredet til anholdelse af nogen personer, men politiet er i gang med at efterforske sagen.
“Vi hører meget gerne fra eventuelle vidner på telefon 1-1-4, hvis nogle skulle have set eller hørt noget,” siger vagtchef Boye Rasmussen.
Mindst fem politibiler og en ambulance har deltaget i udrykningen. Hele parkeringspladsen foran gymnasiet har i en periode været afspærret, men der er ved 21-tiden åbnet op igen.
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2024/05/436748845_1178309693598689_3931112735003057708_n-1024x576.jpg)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2024/05/442422289_8004629069556513_373519942029011596_n-1024x576.jpg)