En kvindelig bilist er kørt direkte ind i en husmur. Hun er nu anholdt for spirituskørsel.
Fredag aften klokken 21.09 modtager Midt- og Vestjyllands Politi anmeldelsen.
En bilist er kørt med snuden ind i en husmur, hvilket vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj, bekræfter.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Vagtchefen forklarer også, at føreren nu er anholdt for spirituskørsel.
Presse-fotos.dks udsendte forklarer fra stedet, at en kvinde kørte bilen, som nu er hevet væk fra Nørrevænget i Silkeborg, hvor uheldet er sket.
Umiddelbart er der ikke sket mere alvorlige personskade i forbindelse med ulykken.
Men både bil og husmur er godt medtagne efter ulykken.



