Vigepligtsuheld i T-kryds: Flere ambulancer rykker ud

Sådan ser uheldsstedet ud
Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En større udrykning er sendt afsted til et landevejsuheld med tre køretøjer. En person er i den forbindelse blevet sigtet

Onsdag formiddag er flere ambulancer sammen med en lægehelikopter blevet rekvireret til et voldsomt færdselsuheld på Næssundvej i Lødderup ved Nykøbing Mors.

Her er der ifølge vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Claumarch sket et vigepligtsuheld, hvor tre personbiler er involveret.

Billeder fra stedet viser i den forbindelse, at uheldet er sket i et T-kryds.

Til trods for den store udrykning af redningskøretøjer oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, at der ikke er sket nogen alvorlig personskade.

En bilist bliver til gengæld sigtet for vigepligtsuheldet.

Tidligere i dag blev en mand fra Kærshovedgård anholdt, da han ifølge de indledende undersøgelser var skyld i et trafikdrab, hvor en kvindelig bilist afgik ved døden, det meddeler politiet.

Annonce
Annonce