Tragisk togulykke: Togfører dræbt og 15 sårede

Få dage efter togulykke, der kostede 41 personer livet, er en ny ulykke indtruffet. Lokomotivføreren er død.

En lokomotivfører er død efter en togulykke i Barcelona tirsdag, hvor en væg tilsyneladende er væltet ned over togsporene.

Det skriver det spanske nyhedsbureau EFE ifølge Reuters.

Tidligere tirsdag aften skrev den spanske avis El País, at 15 var såret, efter at et tog havde kollideret frontalt med en støttemur, der så ud til at være styrtet ned på sporene, nær storbyen Barcelona.

Redningstjenesterne modtog anmeldelsen om sammenstødet klokken 21.02, skrev El País.

Toget kørte mellem stationerne Manresa og Sant Vicenc de Calders, der ligger i den autonome region Catalonien.

Mindst tre medlemmer af den catalanske regering er på vej til ulykkesstedet, skriver avisen.

De første teorier peger ifølge de officielle kilder på, at kraftig regn, der de seneste dage har ramt Catalonien, har destabiliseret støttemuren.

Tirsdagens uvejr har også skabt problemer andre steder. Omkring 70 kilometer nord for Barcelona måtte togdriften på en strækning mellem togstationerne Blanes og Macanet midlertidigt indstilles, da et tog kørte af sporet.

Det skyldte store sten, der var rullet ned på skinnerne som følge af kraftige regnskyl, der har ramt Girona-området særligt hårdt. Her er der ingen meldinger om personskade.

Ulykken finder sted, blot få dage efter at en anden togulykke rystede landet og kostede 41 personer livet nær Madrid.

/ritzau/

Kontant melding midt i storkrise: ‘Europa forbereder sig på krig’

Illustrationsfoto.

Korte videoer