Voldsom brand i lastbil

Beredskab rykket torsdag aften ud til en lastbil, der var opstået brand i.

Slagelse Brand og Redning fik anmeldelsen torsdag aften og var hurtigt til stede ved Frederikslundvej i Slagelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flammerne fik for alvor fat i lastbilen ved Frederikslundvej i Slagelse.

Her blev de mødt af voldsomme flammer fra en lastbil. Branden er opstået i lastbilens førerhus, som nærmest ikke er mulig at se på grund af de store flammer.

Mandskabet påbegyndte slukningsarbejdet og efter en længere kamp med flammerne, så lykkes det dem at få dem slået helt ned.

Dog kunne de ikke førerhuset på lastbilen, som må kigge længe efter en tur på vejene.

Der er ingen meldinger om personskade i forbindelse med branden.

Hvordan branden er opstået, er endnu uvist.

LÆS OGSÅ: Jonas Vingegaard kommet alvorligt til skade efter styrt: Kørt væk i ambulance