Kendt restaurantkæde med nyt initiativ: Spar 15 procent

Fra mandag den 25. marts og en måned frem vil det være muligt for gæster ved Sunset Boulevard på Vejlevej i Kolding at spare 15 procent på måltidet.

Det vil det være, hvis du medbringer din egen tallerken, når du spiser på restauranten.

Det skriver de selv i en pressemeddelelse.

Initiativet sker som følge af en større ambition hos kæden mod nedbringelsen af engangsemballage.

”Vi har vi for længst sagt farvel til en masse engangsemballage i restauranterne, og som den første danske fastfoodkæde tester vi nu en løsning, hvor gæsterne selv tager service med – tag din egen tallerken med, så giver vi 15%. Vi håber, at danskerne har lyst til at være med til at reducere forbruget af engangsemballage yderligere,” siger Sunset Boulevards administrerende direktør, Jens Broch. 

Ønsker man at drage nytte af tilbuddet, skal man blot maden hos medarbejderne ved kassen i Kolding-restauranten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Restauranten i Kolding kan se frem til en travl måned, hvor kunderne kan spare 15 procent på deres køb

Kan ende med at bliver lovkrav

Initiativet sker på baggrund af, at Europa-Parlamentet og Ministerrådet den 4. marts landede en aftale om en foreløbig aftale om en europæisk emballageforordning.

Den omhandler nemlig nedbringelsen af engangsemballage i fastfood-branchen, som er en af de mest omdiskuterede mål i forordningen.

Her kommer den foreløbige aftale ind på, at fastfoodbranchen skal være forpligtet til at tilbyde kunder mulighed for at medbringe deres egne madbeholdere.

Aftalen skal dog formelt stemmes igennem rådet og parlamentet, før det bliver en lov.

Som landets største danskejede fastfoodkæde har vi et ansvar for at være med til at definere fremtidens løsninger – og vi er allerede godt i gang, vi venter ikke på lovgivningen. Måske er medbragt service en del af løsningen for os. Nu tester vi – og så ser vi,” siger Jens Broch.

Sunset Boulevard, Kolding
Sunset Boulevard, Kolding