Voldsom hændelse: Teknikere fremme

Politiets teknikere er nu fremme på den adresse, hvor der tidligere på aftenen skete en alvorlig hændelse

En mand blev søndag aften alvorligt kvæstet efter et knivstikkeri på Suensonsgade i Aalborg Vestby.

Han blev efterfølgende hastet til hospitalet i en ambulance med politieskorte, hvor han senere er blevet erklæret stabil.

Presse-fotos.dks udsendte oplyser omkring klokken 20.30, at politiets teknikere nu er fremme på gerningsstedet, der er en lejlighed på gaden.

“Teknikere går rundt i en lejlighed på første sal, hvor de foretager undersøgelser ude omkring køkkenet og unde i mellemgangen,” lyder det fra vores udsendte.

“De har også været ude i bilerne for at hente nogle kameraer, som de har taget med op i lejligheden.”

(Artiklen fortsætter under billedet)

SE OGSÅ: HER ER LISTEN OVER UHYGGELIGE GENSTANDE BESLAGLAGT HOS TILTALT EMILIE MENG-MORDER

På nuværende tidspunkt er der ikke meldinger om, at nogen personer skal være anholdt efter knivstikkeriet.

Nordjyllands Politi har tidligere oplyst, at man efterforsker sagen som et opgør i det kriminelle miljø i Aalborg.

‘Hvis man har observeret noget mistænkeligt i området omkring klokken 17.30, så ring 114,’ lyder det desuden i en opfordring fra Nordjyllands Politi på det sociale medie X.

Politikredsen vender tilbage, når der er nyt i sagen, lyder det på X.

Presse-fotos.dk følger sagen …