En kvinde på 69 år er blevet idømt tre måneders fængsel for stalking af et familiemedlem.
Det oplyser Bornholms Anklagere på X.
Kvinden har i omkring tre måneder kontaktet familiemedlemmet via telefon, og er også flere gange mødt op på mandens private adresse.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Den 69-årige havde fået et tilhold mod at kontakte manden, men det var ikke nok til at holde hende fra adskellige opkald og besøg på mandens bopæl.
Den ældre kvinde er ikke enig i dommen og derfor har hun anket, oplyser Bornholms Anklagere.