Mystisk aktion efter dødsfald på hotel: Politiet til stede på adresse

Politiet er lørdag aften til stede med reaktionspatruljer på adressen Græsvang i Skovlunde mellem Herlev og Ballerup.

Det sker, efter at en mand tidligere lørdag blev fundet død på et hotelværelse på A Hotels på Vibeholms Allé i Brøndby.

LÆS OGSÅ: Politiet har arbejdet på hotel i timevis: Gæst er fundet dræbt på sit værelse

“Jeg kan bekræfte, at vi er tilstede på en adresse i Skovlunde. Jeg kan også bekræfte, at der er en sammenhæng mellem vores tilstedeværelse i Skovlunde og den døde mand på hotellet i Brøndby. Derudover kan jeg ikke sige mere,” siger vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, David Borchersen, til presse-fotos.dk

Politiet har tidligere lørdag arbejdet i mange timer på hotellet i Brøndby. Her er en mand død under omstændigheder, der gør, at politiet efterforsker dødsfaldet som drab.

LÆS OGSÅ: Mistænkeligt forhold på hotel: Personfarlig kriminalitet!

Vagtchefen har tidligere over for presse-fotos.dk sagt, at der ikke er nogen anholdte i sagen, men at politiet har mistænkte.

Hvorvidt en af de mistænkte befinder sig på adressen i Skovlunde, vil han hverken be- eller afkræfte.