En varevogn er rullet rundt og ligger nu på taget
Juleaftensdag ved 12-tiden er der sket et færdselsuheld på en afkørselsrampe til Sydmotorvejen, hvor en varevogn er væltet af vejen og ligger på taget.
Uheldet er sket på rampen ved <41> Vordingborg i sydgående retning.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er ankommet til stedet sammen med ambulancetjenesten.
Der er dog ikke umiddelbart tale om svær personskade.
SE OGSÅ: VIDEO: UNGE ANGRIBER HØJHUS MED FYRVÆRKERI OG STARTER BRAND
Vejdirektoratet oplyser, at færdselsuheldet ikke har store konsekvenser for trafikken i området.
‘Uheldet kan passeres med forsigtighed,’ lyder det.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skal nu klarlægge de nærmere omstændigheder omkring hændelsen.