Politibetjent i fuld udrykning brager ind i bil

Onsdag eftermiddag er der sket et alvorligt uheld på Gammel Køge Landevej, hvor en politimotorcykel har ramt en personbil. Begge parter er kørt til sygehuset.

Det fortæller vagtchefen ved Københavns Politi til presse-fotos.dk.

“Betjenten på motorcyklen har påkørt personbilen, da betjenten var på vej til en opgave. Føreren af bilen har fået nogle mindre skader og skal undersøges, og betjenten har større skader efter uheldet”, fortæller vagtchefen.

LIGE NU LÆSER ANDRE: SPOR SPÆRRET PÅ MOTORVEJ

Der er ikke nogen indikationer på, at føreren af bilen har kørt uforsvarligt eller brudt færdselsloven på nogen måde, fortæller vagtchefen.

Vejen har været spærret i begge retninger, men er netop blevet åbnet.