Politiet spærrer havnen af: ‘Vi undersøger mistænkeligt forhold’

Politiet har lørdag eftermiddag spærret et område nær Hellerup Havn af ved Onsgårdsvej i Gentofte Kommune.

“Vi er ved at undersøge et mistænkeligt forhold. Vi kan ikke sige så meget om det endnu. Men vi kan dog sige, at selvom vi er tæt på havnen, har det ikke noget med vandet at gøre,” siger vagtchef hos Nordsjællands Politi, Stefan Andersen, til presse-fotos.dk

Vagtchefen tilføjer, at politiet fik anmeldelsen i formiddags.

“Det er korrekt, at vi har spærret et område af i forbindelse med vores undersøgelser. Vi har ingen tidshorisont i forhold til, hvornår vi er færdige. Vi håber at kunne melde mere ud på et senere tidspunkt,” siger han.