Kvindelig cyklist er afgået ved døden: Spritbilist tiltalt for uagtsomt manddrab

En 25-årig kvindelig cyklist er død af de kvæstelser, hun pådrog sig, da hun torsdag aften blev ramt af en mandlig bilist på Århusvej nær lufthavnen i Tirstrup.

Det skriver Østjyllands Politi på X (det tidligere Twitter).

Kvinden kom kørende på cykel på Århusvej tidligt torsdag aften, da hun blev ramt af bilen, som blev ført af en 74-årig mand.

LÆS OGSÅ: Kvindelig cyklist i kritisk tilstand: Ældre mand er anholdt

Hun blev fløjet på hospitalet, men hendes liv stod ikke til at redde, og hun døde fredag formiddag.

Manden er tiltalt for spritkørsel og uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Han skal i grundlovsforhør fredag kl. 12.30.