Vinterbadning er en yndet fornøjelse for en del mennesker. I den kommende tid vil Aarhus Kommune dog råde alle til at lade være.
I Aarhus er der faldet så meget vand, og der er kommet så mange oversvømmelser, at kommunen har valgt at fraråde borgerne at hoppe i bølgerne.
De massive regnskyl i den senere tid har sat kloakkerne under pres. Derfor kan der komme spildevand i åer, søer og andre vandløb og i badevandet. Det udgør med andre ord en sundhedsrisiko at bade i vandet.
Der er også en bro i byen, der skal rives ned af samme årsag. P4 Trafik skriver på X (det tidligere Twitter):
“Spærringen på Ormslevvej ved Viby Renseanlæg har betydning for de busser, der normalt kører via Ormslevvej. Busserne kører nu i stedet via Skanderborgvej, og cyklister henvises til Grøndalsvej. Uklart, hvor længe spærringen varer, men kan godt tage op til flere uger.”