Politiet efterlyser nu en 35-årige mand, der har været forsvundet i 24 timer. Han er ikke set, siden han hoppede i en å torsdag aften
Midt- og Vestjyllands Politi leder fortsat efter 35-årige Vlad, der torsdag aften hoppede i Storeå i Holstebro.
Den 35-årige mand hoppede kort før klokken 19 i åen, fordi han skulle hente en bold, der var røget i vandet.
Siden da har ingen set ham.
Kammerater til Vlad tilkaldte efterfølgende hurtigt politi- og redningsmandskab, der rykkede talstærkt ud og eftersøgte åen, men det førte ikke til fundet af ham.
“Vi får en anmeldelse fra en person, der fortæller, at hendes kammerat er faldet i åen. Derfor tager vi naturligvis ingen chancer,” sagde vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi torsdag aften til Dagbladet Holstebro-Struer.
Tidligt fredag aften er den 35-årige mand endnu ikke fundet, og derfor har politikredsen efterlyst ham med navn og billede.
Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 1-1-4.
SE OGSÅ: POLITIET ADVARER ALLE DANSKERE EFTER EPISODE HOS 90-ÅRIG KVINDE
OPDATERING:
Der er en opdateringen i sagen. Læs den her: 35-ÅRIG HOPPEDE I Å OG FORSVANDT: NU HAR POLITIET NYT I SAGEN