Udgør sundhedsrisiko: Krydderi tilbagekaldes i hele landet

Golden Foods tilbagekalder sin krydderiblanding “Delicious Pan Masala”, da den udgør en sundhedsrisiko

Golden Foods tilbagekalder sin krydderiblanding ved navn “Delicious Pan Masala” af mærket “Pan Parag”.

Blandingen indeholder betelnødder, der kan være kræftfremkaldende ved tygning.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Produktet udgør derfor en sundhedsrisiko.

Risikoen for kræft bliver øget, hvis man indtager betelnødder over en længere periode. Det er derfor heller ikke forventningen, at der vil opstå akutte symptomer.

Produktet er solgt i butikker med specialvarer landet over.

Indpakningen er en metaldåse med 100 gram, som er produceret 1. december 2021 med bedst før-dato den 31. december 2023.

Fødevarestyrelsen opfordrer til, at hvis man har produktet stående derhjemme, at det leveres tilbage til butikken eller smides ud.

SE OGSÅ: 29-ÅRIG MAND FRIFUNDET FOR TRE VOLDTÆGTER MOD EKSKÆRESTE