Dyrepasser dræbt af næsehorn

Arkivfoto

Tirsdag morgen er en dyrepasser i zoologisk have i den østrigske by Salzburg blevet dræbt af et næsehorn

Der har netop udspillet sig tragiske begivenheder i Salzburg Zoo, hvor et næsehorn for få timer siden gik amok.

Det resulterede i, at en 33-årig kvindelig, tysk dyrepasser blev dræbt.

Det skriver det tyske medie Bild.

Angrebet skete, da kvinden forsøgte at smøre næsehornet med et insektmiddel.

SE OGSÅ: SKØD FEM MENNESKER PÅ PUSHER STREET: 26-ÅRIGT BANDEMEDLEM ANHOLDT

En 34-årig kollega til den nu afdøde kvinde forsøgte under angrebet at hjælpe hende ved at skræmme næsehornet væk, men det resulterede i, at det tonstunge dyr angreb kollegaen.

Den dyrepasser er efterfølgende blevet hastet til hospitalet og er blevet indlagt med alvorlige kvæstelser.

Det er endnu uklart, hvorfor næsehornet gik amok.

Østrigsk politi er på sagen.

Bild oplyser, at næsehornet stadig er i Zoo, og det skal nu vurderes, hvad der skal ske med dyret.