
Politi og brandvæsen er netop rykket ud til den lille landsby Jordløse på Fyn, hvor der er sket et sammenstød
To personbiler er sent mandag eftermiddag kørt sammen på Landevejen i den sydfynske by Jordløse.
Fyns Politi er sammen med brandvæsenet efterfølgende blevet kaldt ud til stedet for at assistere parterne.
Brandvæsenet skal blandt andet klare et oprydningsarbejde af lækkede væsker, der løber ud af det ene køretøj efter sammenstødet.
Landevejen er afspærret, mens oprydningsarbejdet står på. Vejen forventes dog genåbnet inden længe
Der er ikke meldinger om, at der skal være sket personskade.
SE OGSÅ: 10-ÅRIG DRENG BAKKET IHJEL: NU ER DER FALDET DOM


