10-årig dreng bakket ihjel: Nu er der faldet dom

Kort efter ulykken

En 48-årig mand er dømt til at skulle betale dagbøder og erstatning, efter at have kørt en 10-årig dreng ihjel ved en folkeskole i Albertslund

Den 7. marts 2022 bakkede en 48-årig mand sin varevogn ud fra Herstedøster Skole i Albertslund.

Men da bilen trillede tilbage, påkørte manden en 10-årig dreng, der var elev på skolen.

Drengen blev hastet i en ambulance til hospitalet, men blev kort efter erklæret død.

SE OGSÅ: STAK KNIV FLERE GANGE I 32-ÅRIG: MAND FÆNGSLET I UHYGGELIG SAG

Mandag har den tragiske sag været for en dommer ved Retten i Glostrup.

Her er den 48-årige mand blevet kendt skyldig i uagtsomt manddrab ved ikke at udvise særligt hensyn, hvor børn færdes, og for at bakke uden at sikre sig, at det ikke var til ulempe eller fare for andre, oplyser anklagemyndigheden.

Retten takserede straffen til den 48-årige mand til at være 20 dagbøder af 2.500 kroner, en betinget frakendelse af førerretten, og så skal han betale erstatning.

Manden modtog dommen.