Uheld på motorvej: Biler kan passere – med forsigtighed!

Der er lørdag ved middagstid sket et uheld på Fynske Motorvej omkring Odense.

Vejdirektoratet skriver på trafikinfo.dk:

“E20 Fynske Motorvej fra Middelfart mod Odense mellem <53> Odense V og <52> Odense SV. Kø. Forlænget rejsetid: op til 10 min.”

P4 Trafik skriver på Twitter:

“Uheld på E20 Fynske Motorvej i retning mod Jylland kort efter 50 Odense SØ. De involverede skulle holde i begge spor, men det skulle være muligt at komme forsigtigt forbi uheldsstedet. Det giver dog en del kø på motorvejen, som I lige nu møder fra Motorvejskryds Odense.”