Politiet har afgivet skud i forbindelse med en biljagt omkring Øresundsmotorvejen i København.
Det oplyser Espen Godiksen, vagtchef ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet.
– Vi har haft en eftersættelse af to biler, der kommer fra Sverige, siger han til mediet.
LÆS OGSÅ: Politiet afgiver skud i København
Den ene bil blev standset ved Sjællandsbroen i København.
Den anden er forulykket ved Kalvebodbroen i Hvidovre, oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2. I den forbindelse forsøgte to personer at flygte fra stedet til fods, men blev anholdt.
(Artiklen fortsætter med billeder under dette tweet)
I alt er fire personer blevet anholdt, oplyser politiet.
Ingen er komme til skade i forbindelse med hændelsen, skriver Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ: Stor politiaktion i Hvidovre søndag morgen
Ifølge vagtchefen fik politiet anmeldelsen omkring klokken 05.31 søndag.
Det er endnu uvist, hvorfor de fire personer er blevet anholdt. Politiet vil tage stilling til, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.