Tre mænd fængslet efter knivstik: Offer flygtede ned på togskinnerne

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Efter lidt over to uger har politiet anholdt tre unge mænd, som mistænkes for et knivoverfald på en 22-årig mand på Valby Station.

Tirsdag eftermiddag blev de tre mænd, der er henholdsvis 20, 20 og 21 år, stillet for en dommer i Retten på Frederiksberg.

Her blev de sigtet for grov vold, da politiet mener, at de var involveret i overfaldet, der fandt sted på Valby Station 8. april.

Ifølge sigtelsen opsøgte og konfronterede de tre unge det 22-årige offer, hvorefter den yngste af de sigtede stak ham med en kniv.

LÆS OGSÅ: Kæmpe politiaktion på Valby Station efter knivstik: Togene er standset

Offeret sprang derefter ned på skinnerne, og den 20-årige fulgte efter med kniven, fremgår det af sigtelsen. På skinnerne skal den sigtede have gjort udfald med kniven mod offeret.

Den 22-årige mand pådrog sig et åbent benbrud ved anklen og knivlæsioner i ryggen og den ene overarm.

Det er uvist, hvordan de tre forholder sig til sigtelsen, men dommeren besluttede at varetægtsfængsle dem alle i foreløbigt fire uger.

Politiet mener, at der er yderligere to ukendte medgerningsmænd til overfaldet, fremgår det af sigtelsen.

Annonce
Annonce
Annonce