Blå blink fylder boligkvarter: Redning ankommet

Onsdag aften er redningsmandskabet rykket ud til Tagensvej på Nørrebro med flere køretøjer. En ambulance, mindst tre brandkøretøjer og en del politipatruljer er ankommet til stedet, fordi de har fået melding om en røgudvikling fra en lejlighed i boligkvarteret.

Ved ankomsten kunne brandvæsnet konstatere, at der var tale om en mindre brand på et komfur, som nu er blevet slukket. De mange udrykningskøretøjer er derfor kørt fra stedet, og der har ikke været tale om personfare i forbindelse med udrykningen.