
Mandag formiddag rykkede politi, beredskab og ambulancer ud til havneområdet i Assens på Fyn. Her havde en borger ringet til alarmcentralen og oplyst, at der lå en person ude i vandet.
Redningsmandskabet var straks på stedet, hvor de fik redningsbåde i vandet og bragt personen til ambulancen.
Nu oplyser Fyns Politi, at den fundne person er afgået ved døden. Det siger vagtchefen til Fyens.dk.
LIGE NU LÆSER ANDRE: SKUD AFFYRET MOD RESTAURANT
“Vi kan bekræfte, at vi har været til stede. Det er en borger, der finder en anden borger i vandet”, siger Henrik Strauss.
Politiet er i gang med at undersøge, hvad der er gået forud for hændelsen, og der er endnu ingen grund til at mistænke nogen kriminel handling i forbindelse med den afdøde person.



