
Både Beredskab Fyn og Fyns Politi var fredag formiddag kaldt ud til Tranehøjen i det sydvestligste Odense.
“Der var brand i et skur, men det lykkedes at få begrænset brandskaden til skuret. Huset er således reddet, men skuret er brændt ned,” fortæller Bjarne Tykgaard, vagtchef, Fyns Politi, til presse-fotos.dk
Der slutter historien dog ikke, for der venter manden i huset en sigtelse.
“Han bliver sigtet for overtrædelse af beredskabsloven. Det er varmelamper i skuret, der har antændt branden, og de var anbragt på en sådan måde, at de netop var til fare for brand,” siger vagtchefen.


