Seks år siden i dag: Drabet på hundeføreren i Albertslund

I dag et det seks år siden, at den højt elskede politibetjent, hundefører og karate sensei, Jesper Jul, afgik ved døden. Jesper Jul blev skudt i hovedet af Mikkel Starsø Renard, der på klods hold affyrede de dræbende skud. Presse-fotos.dk var med under hele forløbet da politiet jagtede gerningsmanden og mindedes sin kollega ved den store bisættelse i Roskilde Domkirke.

Klokken 08:15 er Jesper Jul på vej hen til sin patruljevogn ved Politigården i Albertslud. Da han er ved at gøre klar til at sætte sig ind i sin patruljevognen opdager politibetjenten, at en mand kommer løbende mod ham. Da han vender sig om, står han blot nogle meter fra Mikkel Starsø Renard, der står med et våben i hånden. Han retter pistolen mod politibetjenten og affyrer skud, der rammer Jesper Jul i hovedet.

LIGE NU LÆSER ANDRE: ADVARSEL: DETTE KAN SLÅ DIN HUND IHJEL

Våbnet, en Hammerli 2085 kaliber 22-pistol, har Mikkel Starsø Renard stjålet fra Rødovre Skytteforening. Her har gerningsmanden et medlemskab, som han ofte gør brug af. Men da han ikke kan få den bæretilladelse, som han har ansøgt om, beslutter han sig for at stjæle pistolen og gøre handling på sin frustration, som resulterer i, at Jesper Jul bliver dræbt.

Mindet om Jesper Jul lever videre

I dag bliver politibetjenten mindet på sociale medier, hvor flere af hans bekendte husker tilbage på en mand, der altid havde sin kollegaers ryg på arbejdet, og brugte fritiden på at give tilbage til de unge i karateklubben. Her var det Jespers mål, at de unge udøvere i klubben havde en balance mellem det fysiske og den psykiske del af sporten. Derfor lagde Jesper Jul stor vægt på trivslen hos de unge, når de kom ned i klubben.

En af de mange, som husker Jesper Jul fra kampsportens verden, er Niclas Larsen:

“Jesper gjorde stort indtryk på mig Vi connectede hurtigt og han så et potentiale i mig, som han sagde han kun så i få! Mens jeg var på mit højeste i min karriere, blev jeg indlagt på hospitalet, og Jesper besøgte mig begge gange og kiggede mig dybt i øjnene med disse ord

“Du er en af dem der bliver stærkere i modgang!”

Jesper udstrålede altid overskud og glæde. Han var utroligt nærværende og fandt tid til mennesker omkring ham. Når jeg kæmper i dag, ved jeg, at han kigger med fra et andet sted og nyder at se, hvordan jeg håndterer modstanden, jeg møder”, fortæller Niclas Larsen, der i dag er professionel kampsportsudøver.

LÆS OGSÅ: TILBAGEBLIK: DRABET PÅ DEN 43-ÅRIGE HUNDEFØRER I ALBERTSLUND

Udover at være politibetjent, karate sensei og hundefører, var Jesper Jul også familiefar og ejer af et nyligt købt drømmehus, hvor han var flyttet ind sammen med sin kæreste og to børn. En familiefar, der senere blev beskrevet som hjælpsom, uselvisk, vennernes ven og en person, som aldrig gav op.

Alarmcentralen får anmeldelsen om, at en politibetjent er blevet skudt på en stikvej til Politigården i Albertslund. Herefter rykker politiet massivt ud til stedet, hvor de også bliver fulgt af ambulance og lægebil. Her finder de den hårdt såret politibetjent, som bliver hastet til Rigshospitalets Traumecenter.

LÆS OGSÅ: BØDESTRAF PÅ 27,6 MILLIONER KRONER – TO MÆND TILTALT FOR AT FREMSTILLE MILLIONER AF ULOVLIGE CIGARETTER

Efter flere operationer og en lang kamp for at redde Jesper, må lægerne indse, at den 43-årige familiefar ikke kan reddes. Jesper Jul var omgivet af sine nærmeste, da han åndede ud.

De efterfølgende dage og uger blev Politigården i Albertslund oversvømmet med blomster, lys og mindeord om den dræbte betjent. Tusindvis af mennesker deltog også i fakkeloptoget, hvor Jesper Jul blev hyldet for sit mod og sit gode væsen.

Bisættelsen blev afholdt i Roskilde Domkirke, hvor politifolk fra hele landet var med til at sende Jesper Jul afsted på sin sidste rejse, da hans kollegaer fra Københavns Vestegens Politi bar kisten ud af domkirken.

Morderen, Mikkel Starsø Renard, blev idømt en forvaringsdom, og en mentalundersøgelse viste, at ‘hans farlighed er kronisk og kan ikke behandles.’