Tilbageblik: Drabet på den 43-årige hundefører i Albertslund

Triste politibetjente tilstede efter hundefører Jesper Jul blev skudt på klos hold

Det er i dag fire år siden den 43-årige hundefører, Jesper Jul, blev erklæret død, på grund af de skudskader han pådrog sig dagen før. Den 6. december 2016 blev Jesper Jul skudt på en stikvej nær Albertslund Politigård. Jesper Jul måtte lade livet, for Mikkel Starsø Renards frustrationer over politiet. Presse-fotos.dk fulgte forløbet tæt og dækkede blandt andet jagten på gerningsmanden, fakkeloptoget og bisættelsen i Roskilde Domkirke.

Jesper Jul var hundeførr i politiet og havde arbejdet i politiet i 18 år. Udover at være politimand var han træner for unge karate-udøvere. Han havde her fokus på sammenhængen mellem fysisk træning og menneskelig trivsel. Jesper Jul lærte de unge karateudøvere at sætte sig mål og kæmpe for disse. Desuden var Jesper Jul familiefar. Han var sommeren inden flyttet i sit drømmehus med sin kæreste og to børn. Jesper Jul blev senere beskrevet som hjælpsom, uselvisk, vennernes ven og en person som aldrig gav op.

Den 6. december 2016 klokken 08:15 var Jesper Jul på vej hen til sin patruljevogn, da han vendte sig om og så Mikkel Starsø Renards komme løbende mod sig. Idet Mikkel Starsø Renards så ham vende sig om er de blot få meter fra hinanden. Herfra affyrer Mikkel skud mod Jesper Juls hoved.

Gerningsmanden Mikkel Starsø Renards havde aftenen inden likvideringen, stjålet en Hammerli 2085 kaliber 22-pistol fra Rødovre Skytteforening. Der kom han ofte og trænede. Han havde et stykke tid før drabet fået afvist sin anmodning om bæretilladelse. Dette var – ifølge Mikkel – en af grundene til hvorfor Mikkel den dag valgte at skuddræbe Jesper Jul.

Blot fire minutter efter Jesper skulle møde på arbejde modtog vagtcentralen en anmeldelse om en politimand, der skulle være blevet skudt i hovedet.
Region Hovedstadens beredskab modtog samtidig en anmeldelse om skyderiet, og afsendte straks ambulance og lægebil.

Jesper Jul blev kørt væk i ambulance og med akutlægebil som følge. Kursen var sat mod Rigshospitalets Traumecenter, hvor han ankom omkring kl 09.00.
Her modtog han behandling og gennemgik flere operationer.
Jesper Jul meldtes død den 7. december 2016. Både familie og pårørende var til stede da Jesper sov ind.

Fakkeloptog ved Albertslund politigård

Der blev i tiden efter drabet lagt blomster og sat lys i tusindvis ved politigården i Albertslund.
Der blev ligeledes arrangeret et stort fakkeloptog for Jesper Jul og familie. Her mødte tusindvis af mennesker op for at mindes den kun 43-årige skuddræbte Jesper Jul. Fakler lyste byen op og et minuts stilhed blev holdt til ære for den vellidte hundefører.
Fakkeloptoget og mindehøjtideligheden blev afholdt under politibeskyttelse og flere steder i området var vejene afspærret og tungt bevæbnet politi overvågede begivenheden. Ved mindeceremonien blev der afholdt flere taler, blandt andet af Politidirektør Kim Christensen og Alberslunds borgmester Steen Christiansen.

Hundeførere fra hele landet var mødt op til bisættelsen

Den 16. december 2016 blev Jesper Jul bisat fra Roskilde Domkirke.
Her mødte kollegaer fra hele landet talstærkt op og rækken af hundeførere og hunde strakte sig gennem det meste af Roskilde.
Det var kollegaer fra Københavns Vestegnens Politi, der bar kisten med dræbte betjent.

Tilbageblik i billeder