Exit fra Champions League: Fortuna Hjørring tabte i forlænget spilletid

Fortuna Hjørring røg søndag ud af kvalifikationen til Champions League, da det på hjemmebane blev til nederlag på 2-3 efter forlænget spilletid mod svenske Kristianstad.

Nordjyderne kom ellers foran ved Camilla Kur efter et kontraangreb, men senere i første halvleg udlignede canadieren Gabrielle Carle for svenskerne.

I anden halvleg headede rumæneren Maria Fizcay Fortuna på 2-1, men islændingen Amanda Andradottir sørgede for, at kampen skulle i forlænget spilletid.

Her lykkedes til allersidst for Gabrielle Carle at score sit andet og Kristianstads tredje mål i kampen.

Dermed tog Kristianstad tredjepladsen i kvalifikationspuljen, men hverken de eller Fortuna går videre i Champions League-kvalifikationen.

Det gør i stedet hollandske Ajax og tyske Eintracht Frankfurt.