Melding om skorstensbrand i Tommerup

Beredskabet er tirsdag eftermiddag rykket ud til en adresse på Vibevænget i Tommerup, efter de har modtaget en anmeldelse om en skorstensbrand på stedet.

På billeder fra stedet kan man se, at en af beredskabsfolkene er ved at inspicere skorstenen nærmere.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Beredskab Fyn.

Der er ingen yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.