Melding om brand: Brandvæsnet fremme

Politi og brandvæsen er onsdag eftermiddag rykket ud til en anmeldelse om en brand på Toftumvej i Horsens.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Presse-fotos.dk.

– Vi får en anmeldelse om en bygningsbrand klokken 16:43 og både politi og brandvæsen bliver sendt afsted med udrykning, siger Torben Møller, som er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi

– Ved ankomst kan det konstateres, at der er tale om røgudvikling på stedet, som muligvis stammer fra en mindre brand, siger han videre.

Vagtchefen fortæller, at ingen er kommet til skade i forbindelse med røgudvikling eller brand.

Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om årsagen til branden.